Til Forsiden

Inden vi sejlede Njord fra Krudtløbet hjemme i København, på vores lange rejse rundt om jorden, brugte jeg meget tid på Internettet for at finde ud af hvad der var nyttigt og selvfølgelig betaleligt at udstyre båden med. Jeg brugte timer og dage for at få et overblik. Min udstyrsliste var lang og hver gang jeg gik i gang med at finde en ny dims, begyndte spørgsmålene at melde sig. Holder det nu til de lange kryds i Stillehavet? Eller er det nu for dyrt – smider jeg penge ud af vinduet? Får jeg brug for det? 

Nu hvor vi har sejlet halvvejen rundt om jorden, synes jeg at jeg har fået et godt overblik over hvad der er værd at smide sine penge efter, inden man tager ud på en jordomsejling.

På denne side vil jeg forsøge at tage forskellige emner op om forskellige produkter.  Lige fra vindmøller til vandforsyning. Sammenligne mine egne løsninger med hvad  jeg har set på andre både. Hvad jeg ikke skulle have gjort og hvad der har været virkelig nyttigt.

Jeg vil tage det lidt af gangen, da det er et stort arbejde, men før eller senere vil der blive delt ros eller ris ud til mere eller mindre brugbare produkter.

Rutland 913 - Vindmølle

Jeg vil starte med vindmøllen som Njord er udstyret med - en Rutland 913. Der er mange meninger om den, lige fra fantastisk til ubrugelig – så hvad skal men tro? Jeg brugte meget tid på at få troværdige oplysninger om den på nettet. Endte med at købe den og er her, 2 år efter, ikke begejstret. Kunne jeg gøre det valg om, ville jeg have betalt lidt mere og købt en Air X marine i stedet, også selv om den larmer mere. Og faktisk er det ikke så meget mere den koster, fordi den har indbygget regulator. Det har Rutland 913 ikke. Den skal købes separat og er dyr, (ca. 2000kr.) og er efter min mening ikke særligt anvendelig. Formålet med regulatoren er at den beskytter batterierne og man kan se hvor mange amps  vindmøllen lader med. Der er også en kontakt som man kan stoppe rotationen af møllen, hvis det skulle være nødvendigt. Producenten lover at den begynder al lade ved 6 knob og ved 30 knob skulle den give 12 apms. Det har jeg aldrig set den kan lade med.  Til gengæld ved jeg nu at den bliver for varm ved 30 knob og slår fra. Der giver den max 8 amp. Da der ingen modstand er i møllen, når den er har slået sig selv fra, begynder den at fræse helt ukontrolleret rundt – så heftigt, at jeg er bange for at bladene skal flyve af. Efter nogle minutter er den igen afkølet og den begynder at lade igen. Hvis vinden er stabilt på 30 knob er det også ok, men stiger vindstyrken til 40 – 50  knots vil den brænde sikringen af, når den efter at have ”free-wheelet”, slår ind igen. Da farten er helt uvirkelig, bliver spidsbelastningen meget større end sikringen på 15 amp, kan tåle og som i øvrigt følger med når man køber vindmøllen. Nu er der så en vindmølle helt ude af kontrol, det blæser 40-50 knop og i den vindstyrke er der nok at se til, så man må affinde sig med at den fræser ukontrolleret rundt. Nu vil producenten så sige at man burde have købt deres regulator så det var muligt at stoppe møllen før det går så galt. Det er også sandt, men den SKAL stoppes FØR den begynder at ”free-wheele” . Er den blevet for varm, er det ikke længere muligt at stoppe møllen, selv med regulatoren. Sidste mulighed for at stoppe den er fysisk at binde den fast med noget reb. Dreje den modsat vinden for at tage farten af den (hvis man tør) Det virker! - med mindre den sidder så man ikke kan komme til den. Producenten har allerede prøvet at afvise ovenstående, overfor en Hollandsk båd, som havde samme mølle og som lå lige ved siden af Njord i samme vindforhold på Tahiti. Men til sidst  måtte de indrømme at det var noget de ville prøve at forbedre i fremtidige modeller. 

En anden ting ved møllen, som ikke er særligt praktisk ingeniør- arbejde, er at den er helt ubehjælpsomt afbalanceret. Den er for tung i selve generatoren. Derfor han man prøvet at kompensere vægten med en tung hale/styrefinne, for at skabe ligevægt. Resultatet af det er, at sejler man af sted med gode 20 knob vind, hvilket i følge producenten skulle give 6 amps, men i virkeligheden giver den 0 amps. Pga. bådens bevægelser og den tunge halefinne, roterer hele møllen rundt uden at kunne styre sig ind i vindretningen. Har jeg sejlet på et langt ben, er enste løsning at binde den fast, nogenlunde i vindretningen og har derfor fået lidt strøm ud af den. Men aldrig 6 amps. Efter min mening dur den ikke når man sejler. Med mindre den er monteret på en supertanker som ikke bevæger sig i bølgerne. Derfor har man brug for en slæbe generator - mere om det senere.

Efter 2 år i troperne er den nu også begyndt at vise tegn på at solens nedbrydning. Specielt bladene er hårdt ramt. De har ligesom fået en ru overflade. Da vindmøllen er designet til at have mange omdrejninger, er det helt sikkert ikke nogen fordel at have en ru propel. Derudover er alle bladene nu løse, så de ligesom kan vrikke i selve rotoren. Det gør at man kan høre bladene sidder en smule løst, særligt når den kører meget langsomt rundt.   

Så hvad kan man bruge den til? Ligger man for anker i troperne med den konstante tradewind på 15-25 knots, er den fin. Den larmer ikke og den kan faktisk holde køleskabet kørende, selv i 30-35 grader. Men det kan Air X marine møllen også...

Air X marine møllen larmer/suser mere end Rutland møllen. Men den er bedre afbalanceret, så den kan lade mens man sejler og den sagtner selv farten hvis vindstyrken stiger til mere end godt er. Man siger at den nye model ikke larmer så meget som den gamle, men jeg kan ikke høre nogen forskel. Til gengæld leverer den 25 amps i 30 knots, konstant vind. I det øjeblik den har opladet batterierne, begynder den at køre langsomt rundt. Derefter larmer den ikke mere. Efter min mening et meget bedre valg.

Aries vindror

Måske nok det bedste køb jeg har gjort, inden vi forlod Danmark. Jeg fik fat på i den blå avis. Jeg ville selvfølgelig godt have købt et nyt af Peter Mathisen for 25000 kr. Men der var så mange andre udgifter før afsejlingen, så et sted må man jo spare. Aries vindroret er en ældre model som er blevet bygget i England, før Peter Mathisen flyttede produktionen til Danmark. Det er måske 15 år gammelt, eller mere, men det fungerer efter samme princip som de nye modeller. Jeg har været i kontakt med Peter flere gange under vejs for at få nye reservedele og gode råd og han har altid været meget hjælpsom. Det er hans fortjeneste at vi stadig stort set ikke rører ved roret efter vi har forladt en havn, hvilket er en fantastisk hjælp under de ofte lange sejladser.

Vindroret fungerer ved at vinden holder vindfanen fast i en forudbestemt vinkel til vinden. Når vinden skubber til vindfanen, drejer den et lille ror i vandet som så slår ud til den eller den anden side og via et snor træk styre båden. Njord vejer omkring 18 t, men det er ikke noget problem for Aries, som er et utroligt simpelt system der bare virker. Det er som at have en ekstra styrmand med om bord, der ikke kræver mad og løn eller brokker sig over lange nattevagter. Aries har oven på det en anden super fordel, den bruger ikke strøm.

En gang imellem kan det jo ske at man løber ind i vindstille vejr og så er der brug for at sejle for motor måske i flere dage. Så dur et vindror jo ikke, da vinden ikke kan fastholde vindfanen og holde båden på den rette kurs. Men så skifter man bare fanen ud med den billigste autopilot der findes på markedet. Også kaldet en "tillerpilot". Normalt ville det koste en formue at få installeret en autopilot til en båd på 18 t. Men udgiften til "Aries-autopiloten" er til at overse og det virker. Jeg har ikke fået den til at sejle efter way-points og følge en kurs på kort plotteren, men jeg tror det kan lade sig gøre hvis man gider at rode med det. Vores autopilot kan kun sejle lige ud, men det er også alt hvad man behøver.

Vand-generator

Når vi sejler langt med Njord, det vil sige mere end et par dage, bliver computeren bla. brugt flittigt. Der skal også skal være strøm til navigationslys  om natten, pumper, watermaker, køleskab, gps, instrumenter og alt muligt andet. Det bruger alt sammen strøm - masser af strøm. Det problem har vi løst en gang for alle!

Da vi i New Zealand havde motoren ude for at få den totalt renoveret, benyttede jeg lejligheden til at montere et kileremshjul på propel akslen. Jeg har sat et 25 cm (diameter) remskive på akslen og det mindste hjul man kan få på selve generatoren, 5,7 cm i diameter. Nå båden så sejler for sejl snurrer propellen rundt i vandet og trækker generatoren rundt. Jeg havde ingen anelse om det ville virke, for måske ville propellen ikke køre stærkt nok eller gearingen ikke være rigtig. Men al tvivl er nu pist væk. Den producerer mellem 5 og 16 amp. Den starter med at lade ved 4,5 knob og ved 6 knob over 10 amp osv. Den lader så meget at jeg ind imellem slukker for den. Ved almindelig drift leverer den omkring 50 amp. i døgnet til batterierne selv om alt det ovenstående er tændt.  Fantastisk løsning - hvordan har vi kunnet leve uden??

Generatoren er en almindelig Bosch på 55 amp fra en bil. For det skal kunne virke kræver det at propellen kan køre rundt når båden sejler. Gearkassen på Njord er en Newage som er hydraulisk og er lavet til at køre rundt altid og kan ikke engang stoppes, hvis den bliver sat i gear. Skulle jeg have gjort noget anderledes, ville jeg have købt en 28 cm remskive i stedet for en 25 cm. Det havde givet et større output. Men ellers skal forholdet være 1-5 på rem-skiverne. Jeg havde lidt besvær med at finde en køler som kører den rigtige vej. Generatoren er ligeglad med hvilken vej den kører rundt.

Radio kommunikation

Allerede efter den første lange sejlads over Atlanten, uden kontakt med omverdenen, melder behovet sig for at kunne kommunikere over store afstande. At kunne få fat i andre, hvis det sorte uheld skulle ramme vores ellers stærke båd. Eller bare at kunne sende en mail til familien. Valget stod mellem en satellittelefon eller en kortbølge radio - også kaldet ssb radio eller shortwave. Prisen er nogenlunde den samme i indkøb, men satellittelefonen koster mellem 1-3 doller i minuttet og kortbølge radioen koster 250 doller om året og de kan næsten det samme, bortset fra at radioen ikke kan bruges til at browse på nettet.

Valget var nemt for os. Jeg har talt med folk som har fået regninger på 10.000 kr. om måneden, men så har de også brugt sattelit telefonen til at hente vejrkort på Internettet som fylder en del. Det ville hurtigt vælte budgettet. Kortbølge radioen er som skabt til det det behov man har for at kommunikere på havet. Man kan komme hurtigt i kontakt med andre både og deltage på forskellige ”net”. Karsten i Panama kommer hver aften kl. 22.30 utc, på 8182 khz med vejrudsigter til alle de skandinaviske både i Caribien. Der kan man melde ind og få lige netop den vejrudsigt man har brug for. Man kan også hyggesnakke med folk når han er færdig. Der er også Chris Parker på 8104 khz kl. 12.30 utc, som er kl. 08.30 lokal tid. Han er superprof. og giver utroligt præcise vejrmeldinger i hele det Caribiske Bassin. På I-com radioen er det også muligt at hente vejr- og satellitkort fra forskellige fax stationer rundt om i verden. Alt sammen for 250 doller om året, lige noget for vores budget. Man kan også godt vælge at bestå prøven som radioamatør, så er hele herligheden gratis. Hvis man som os, også investerer i et modem til radioen, er det også muligt at sende mails, positionsreporter og modtage gribfiles. Gribfiles er vejrinformationer der bliver sendt på mailen for et forudbestemt område som er indlagt i Sailmail programmet. Den kan indeholde vindstyrke, retning, temperaturer, overfladetryk og som det sidste også regn. Radioen er et rigtigt godt redskab, når man er på langfart. Man bliver svær at overraske hvis der er dårligt vejr på vej.

At installere Radioen og pactor modemet er så en videnskab i sig selv, som der åbenbart ikke er nogen standardløsning på. Alle kan sige noget der har fungeret for netop deres båd, for at få det bedst mulige output. Men en ting der betyder virkelig meget er at have god jordforbindelse. Nu er Njord en stålbåd, så det er nemt. Men det er efter sigende ikke helt nemt at få et godt output i en glasfiber båd.

Min installation er efterhånden i orden. Der er modificeret en del, siden jeg bøvlede med at sætte den i, men i det store hele funger den ok nu. Man siger at stålbåde skal have et super output, hvilkrt der er noget der tyder på. Jeg har talt men en dansk båd ved Acorerne, mens vi var imellem Galapagos og Fransk polynisien - 11000 km.

Tænk at man skulle ende som radio-amatør... ;-)

Til Forsiden